Min Yndlings Te Lukker
Jeg må med stor ærgrelse meddele, at Min Yndlings Te desværre er nødsaget til at stoppe produktionen. Stadigt stigende udfordringer med at anskaffe råvarer til brug i blandingerne forhindrer mig fremadrettet i at levere den velkendte kvalitet.
Netop kvalitet er en hjørnesten for Min Yndlings Te og det er desværre ikke lykkedes mig at finde et acceptabelt kompromis, der kan afstemme mine krav til dyrkning og behandling af de ingredienser jeg arbejder med.
De sidste poser er blandet og der produceres ikke flere. Disse er selvfølgelig af samme standard som kendt hidtil. Jeg takker af med et sidste stort udsalg, så længe lager haves, i anerkendelse af jeres støtte gennem årene.
Kirsten Kronborg

Prisvindende Blandinger
Min Yndlings Te er værdsat af kunder og anerkendt af anmeldere; teblandingerne har modtaget 6 prisbelønninger fra Great Taste Awards.

Kvalitetsgaranti
Der ydes 100% kvalitets-garanti på samtlige te-blandinger og produkter. Hvis din ordre ikke lever op til dine forventninger, kan du blot returnere den og få beløbet refunderet.

Økologi & Miljø
Der anvendes udelukkende statskontrolleret økologiske ingredienser i teblandingerne. Detailposernes emballage er udvalgt og designet med skrapt miljøhensyn, idet den er 100% kompostabel!

Forsendelse
Ordrer afsendes og leveres hurtigt til nærmeste pakkeboks til en fast sats på 25 kr. Ved bestillinger med en værdi på 250 kr. eller derover afsendes din ordre gratis!